logga
Kontakt
DemokratiNet Erfaringsdatabase
Kørekort til Demokrati
Øresundsdemokrati
DemokratiForum
Information om projektet

flaggor

Velkommen til Demokrati på Tværs

For at mindske den store afstand mellem borgere og politikere har Københavns Kommune, Voksen Pædagogisk Center (VPC) og Malmö Stad, Miljöförvaltningen sat gang i et projekt, der skal fremme den demokratiske deltagelsesaktivitet.

Projekt “Demokrati på Tværs”
Projektideen bygger på interviews med græsrødder og embedsmænd, som har været aktive i demokratiprojekter. Der har vist sig at være et stort behov for at samle erfaringerne til brug i nyt projektarbejde og uddanne facilitatorer, som kan styre mobiliserings- og dialogprocesserne i forbindelse med de lokale borgerinddragelsesaktiviteter.

Demokratinet
Projektgruppen har udviklet en erfaringsdatabase: ”Demokratinet”, hvor nye og gamle borgerdialogprojekter fra bl.a. København og Malmö kan bruges som inspiration i arbejdet med at styrke kontakten mellem borgere og beslutningstagere.

Demokratikonsulentuddannelsen
Uddannelsens formål er direkte at styrke deltagerne i deres projektarbejde. Gennem en projektdatabase og praksisrelaterede øvelser opnår deltagerne kendskab til en række redskaber relateret til dialog, projektstyring, samfundsvidenskab og pædagogik. Uddannelsen findes nu i en ny form: Kørekort til Demokrati.

Uddannelsens målgruppe er både aktive borgere og embedsmænd. Erfaringsudvekslingen og opbygningen af netværk mellem de to grupper er central for at give facilitatorerne en mediatorrolle, der både sikrer borgerne direkte adgang til beslutningstagerne og legitimerer de offentlige myndigheders initiativer.


Ny uddannelse: "Kørekort til Demokrati"

Læs mere her!
footertext footertext eu